EN STATUS PÅ REGLERNE OM AKTIONÆRLÅN

Ligningslovens § 16 E regulerer beskatningen af aktionærlån. Bestemmelsen blev indført i 2012, som en følge af, at aktionærer i stigende grad anvendte aktionærlån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte.

Ligningslovens § 16 E har medført, at direkte eller indirekte lån ydet fra et selskab til en fysisk person, behandles skatteretligt som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det betyder derfor, at lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke skattemæssigt anses for at være et lån, idet lånet i praksis i stedet beskattes som løn eller udbytte.

Selskabsretligt vil lånet imidlertid fortsat være et lån med en tilbagebetalingspligt.

Ligningslovens § 16 E finder alene anvendelse når:

  1. der er ydet et direkte eller indirekte lån

  2. lånet er ydet af et selskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber mv. hjemmehørende i udlandet, og

  3. personen, der modtager lånet, og det långivende selskab har en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2.

Betingelsen om, at det långivende selskab og den fysiske person har en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2 er opfyldt, når den fysiske person alene eller sammen med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har bestemmende indflydelse på selskabet. Den bestemmende indflydelse kan enten være i kraft af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.

Som anført finder bestemmelsen også anvendelse ved lån, der er ydet indirekte til en fysisk person omfattet af ligningslovens § 2.  Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et indirekte lån blandt andet kan opstå ved, at et selskab låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.

Ligningslovens § 16 E finder ikke anvendelse, hvis:

  1. lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

  2.  der er tale om sædvanlige lån fra et pengeinstitut

  3.  lånet er ydet til selvfinansiering i henhold til selskabslovens § 206, stk. 2.

Skatterådet har ved to nye afgørelser ændret og strammet den hidtidige praksis i forhold til forståelsen af indirekte lån, idet Skatterådet i to nye afgørelser har fundet, at to lån ydet til eneanpartshavernes søskende havde passeret de pågældende eneanpartshaveres økonomi. Lånene ansås derfor for at være ydet indirekte til eneanpartshaverne.

 

SKM2024.14.SR – Lån ydet fra selskab til eneanpartshavers bror

Selskabet ønskede i den pågældende sag at yde et rentefrit personalelån på anfordringsvilkår til eneanpartshaverens bror, som var ansat i selskabet.

Eneanpartshaverens bror havde været ansat i selskabet som studiemedhjælper (50-60 timer om måneden) i perioden 1. august 2017 – 31. august 2020. Siden 1. september 2022 havde eneanpartshaverens bror imidlertid været ansat på fuldtid.

Lånet skulle ydes på anfordring med 0% i rente, med et månedligt afdrag på kr. 3.333,00 med en levetid på 10 år. Der skulle ikke stilles sikkerhed for lånet.

Selskabet havde ikke tidligere ydet personalelån, ligesom selskabet heller ikke havde ydet lån til andre.

Skatterådet blev derfor ved anmodning om et bindende svar spurgt om, hvorvidt lånet kunne ydes til den pågældende, uden at den ansatte skulle beskattes af andet end differencen til referencerenten.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, hvor Skattestyrelsen henviste til højesteretsdommen 2023.273.HR, hvor Højesteret fastslog, at personkredsen i forbindelse med indirekte lån i henhold til ligningslovens § 16 E tillige omfattede hovedanpartshaverens kæreste.

Skattestyrelsen fandt derfor i nærværende sag, at indirekte lån ligeledes kunne opstå ved selskabets lån til hovedanpartshaverens øvrige nærtstående udover den kreds af nærtstående, der positivt fremgår af ligningslovens § 2.

I nærværende sag tiltrådte Skatterådet derfor Skattestyrelsens indstilling om, at lånet til eneanpartshaverens bror var et lån ydet alene i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin bror, medmindre lånet var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Da selskabet ikke tidligere havde foretaget udlån, og nærværende lånedisposition derfor var den eneste, kunne lånet ikke anses for at have været ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Lånet var derfor omfattet af ligningslovens § 16 E.

Med de nye afgørelser må vi nok forvente, at personkredsen kan være endnu bredere en blot kærester og søskende, og der bør derfor trædes (endnu mere) varsomt, når selskaber yder lån til fysiske personer, der har en (nær) relation til hovedanpartshaveren.

Har du spørgsmål til beskatning af aktionærlån, eller har skattemyndighederne kontaktet dig vedrørende aktionærlån ydet mellem dit selskab og dig? Så er du velkommen til at kontakte advokat Nikoline Sørensen for en drøftelse herom